Sådan passer du på dine gryder og forlænger holdbarheden

Du kan bruge mange penge på gryder, og derfor vil du gerne holde dit nye grydesæt pænt og uden skræmmer, så de holder i mange år. Men hvad kan du egentlig gøre for at passe på dem, og hvad skal du gøre, hvis det uheldige sker, og maden alligevel brænder på?

Hver opmærksom på de redskaber du benytter

Grydeskeer i stål kan være enormt pæne og behagelige at bruge i madlavningen, men det slider på gryderne. Når du rører rundt i gryden med skeen, og stålet dermed kører rundt på bunden af gryden, så risikerer du at ridse grydens bund. Dermed bliver din gryde også hurtigt slidt. Hvis du gerne vil undgå dette, så skal du bruge redskaber i plastik, silikone eller træ.

Både gryder og pander har svært ved store temperatur chok

Det kan skade gryden, hvis den oplever for store svingninger i temperaturen, hvilket betyder at gryden slides hurtigere. Hvis du for eksempel hælder helt koldt vand i en brændende varm gryde, så får gryden et temperaturchok, og bunden kan blive skæv.Du skal altså gerne lade gryden køle af, inden du sætter den i blød i håndvasken, eller sørge for at vandet, du hælder i gryden, er godt varmt.

Drop opvaskemiddel og brug i stedet vaskepulver

Noget der kan slide på en gryde og være med til at gøre den grim, er når maden brænder på. Hvis du er så uheldig med, at maden sidder fast, så skal du droppe rådet om at sætte gryden i blød med opvaskemiddel i. Det skyldes, at opvaskemiddel i Danmark ikke er tilføjet enzymer, hvilket er det, der effektivt fjerner madresterne. I stedet kan du vælge at bruge vaskepulver eller opvaskertabs, når gryden skal sættes i blød.

admin