Åreknuder – man skal ikke finde sig i det

Åreknuder - man skal ikke finde sig i det

Sommeren har for alvor meldt sin ankomst. Og hvor er det skønt at kunne smide det tunge vintertøj og iklæde sig shorts eller måske en sommerkjole. At føle en varm, blød brise kærtegne ens nøgne ben. Men det som mange helt naturligt forbinder med sommer, er noget som mange folk med åreknuder helt fravælger. De er tilbageholdende med at vise benene frem, fordi de synes at åreknuderne skænder benene. Og nej, det er ikke noget kønt syn. Men så er de æstetiske symptomer måske ikke de værste ved åreknuder. Med åreknuder følger også ofte smerter, ømhed, kløe og væskeansamlinger samt træthed i benene og lægkrampe. En del patienter udvikler også eksem over åreknuderne eller ved anklerne, en tilstand som kan udvikle sig til egentlig skinnebenssår. Så der er mange gode grunde til at få fjernet åreknuder. Og heldigvis er det som regel en let sag at behandle åreknuder. Der er flere forskellige behandlingformer, som er forbundet med meget få og i visse tilfælde ingen bivirkninger overhovedet. Derfor er åreknuder ikke noget man bare skal affinde sig med, professionel hjælp er lige for hånden. Åreknudeklinikkerne tilbyder en vifte af moderne behandlingsformer. Ved hjælp af en ultralydsundersøgelse fastsætter personalet en behandlingsstrategi som er individuelt tilpasset den pågældende patient. Behandlingen går ud på at lukke og fjerne de vener, der er årsag til åreknuderne. Det kan man gøre ved med hjælp af laser eller radiofrekvens at varme venen op, så den lukker sig og går til grunde. Eller man kan vælge en af de behandlingsformer, som går ud på at man fylder venen med enten skum eller lim, for at lukke venen. Åreknudeklinikkerne har årtiers erfaring med åreknudebehandling og har stor kompetence i også at behandle vanskelige tilfælde af åreknuder, hvis patienten for eksempel før er blevet opereret mod åreknuder. Der er altså ingen grund til at man skal affinde sig med åreknuder.

Agner Clausen